Aase Thomsen har god grund til at være glad. Hendes hjerteblod, butikken på Boulevarden 14, er blevet kåret, som årets bedste butik blandt de 120 Helsam-butikker i Danmark. Det skriver Midt-Vest Avis.
Det er leverandører til helsebranchen som står bag.
- Butikken er solid og har gennem mange år været igennem en forrygende og stærk udvikling. Både personalets faglighed og kompetencer udvikles og forbedres – det gør at vi i vores branche står endnu stærkere. Servicen er i top, alle bliver mødt med et smil og en kæmpe portion faglighed, sådan lød motiveringen.
- Vi er glade og meget stolte over at vores leverandører har udvalgt os blandt 120 helsekostbutikker i Danmark. Det er bare et rigtig dejligt skulderklap at få, siger Aase Thomsen.